Krydderurter –

 Er ikke længere ejer af min krydderurtehave.

Foto: Børge Christiansen. billeder-0029

Vores kryddeurtehave i 2008, med kryddeurter i forgrunden, kartofler t.v. og aspargses t.h. 

billeder-019

Vi havde 39 kartoffelplanter af sorten Linzer, det er en tidlig sort med lange knolde af aspargestypen.

billeder-0186

Vi havde 10 grønne aspargesplanter, i sæsonen som går ca. til St. Hans kan man høste af dem daglig når de er ca. 20 cm. lange. De smager rigtig godt, sådan nærmest ærteagtigt. De er gode i salater og som tilbehør til f.eks. fiskeretter.

billeder-0042

Løvstikke.

 

Af planten kan anvendes både blade, frø og rod. Plantens friske skud anvendes som krydderurt. De har en kraftig smag af selleri og kan bruges i supper, saucer og kødretter. Med lidt forsigtighed kan løvstikkens blade også bruges i salat, men de smager temmeligt kraftigt igennem. Løvstikkefrø anvendes som krydderi, enten hele eller stødte. Frøene har en let bitter sellerismag og kan anvendes i begrænset mængde i salater, supper, marinader og farseringer. Løvstikkeroden bruges kun medicinsk. Et udtræk af løvstikkerod virker vanddrivende, luftdrivende og krampeløsende.

billeder-0031

Kørvel.

Kørvel (Myrrhis odorata) er en grøn, flerårig krydderurt. Blade og frø anvendes som krydderi i madlavning og brændevin.

Smagen minder om lakrids eller anis (deraf det østjyske navn: Anis-kål).

billeder-0051

Citronmellise.

Smag
Bladene har en let duft af citron og kan bruges som erstatning for citrongræs og citronskal.

Anvendelse
Bladene kan bruges hele i frugtdrikke og urtete. Hakkede bliver bladene meget brugt i sauce til fisk og lyst kød som kalvekød og fjerkræ.

billeder-006

Timian.

Den almindelige Havetimian er kendt af de fleste, bl.a. som uundværligt krydderi til gule ærter. Den kan dog bruges til utallige andre ting i madlavningen. Man laver også snaps og eddike af den.

billeder-008

Purløg

billeder-007

Purløg med hvidløgssmag.

Forårets første grønne drys kommer fra de første spæde skud fra purløgene. De pibler op af jorden først i april, når foråret kommer for alvor. Og når først purløg er etableret, kommer den troligt år efter år. En æggekage uden rigeligt med purløgsdrys er derfor lidt af en falliterklæring, hvis man har bare en lille firkant jord at dyrke.

billeder-009

Strandmalurt fra Læsø.

Som krydderi egner den sig især til fede retter, da den hjælper på fedtfordøjelsen. Den bruges oftest ved stegning af kød i meget små mængder.
Som snapseurt er det en klassisk bjesk. En enkelt kvist til en flaske snaps behøver kun trække få timer, alt efter smag og behag.

billeder-011

Salvie.

Salvie har en meget kraftig smag og duft. En let parfumeret, krydret, snerpende og gennemtrængende smag. Så selv om salvie er en af de mest almindelige krydderurter i haven, er den bestemt ikke særlig anvendt. Mange har stort set kun dårlige erfaringer med salvie, og der er ingen tvivl om, at overdreven brug af salvie totalt kan ødelægge ellers gode råvarer. Bruger man for meget salvie, kan det give en gennemtrængende kvalmende smag, og har man først oplevet det, skal der meget til, før man forsøger sig igen.

Men med mådehold, og i de rette kombinationer, kan det bestemt være en god krydderurt, salvien kan faktisk være det, som giver den endelige fine smagsoplevelse.

billeder-012

Ananas Salvie.

Ananas salvie er en pragtfuld krydderurt. Den er særdeles velegnet til sommerens lette desserter. Stød et par blade med rørsukker i morteren og drys nektariner, honningmelon eller mango. Nemt og lækkert. Sidst på sommeren blomstrer ananas salvien med de smukkeste røde blomster.

billeder-013

Origanum.

Er god til Italiensk mad, pålæg, supper, frikadeller og fjerkræ.

billeder-014

Rosmarin.

Rosmarin kan bruges i madlavningen i frisk eller tørret stand, men den er selvfølgelig bedst, når den anvendes frisk, her bliver smagen mere duftende og aromatisk. Prøv f.eks. at tilsætte et par blade friskhakket i dressingen til grønne bønner, kartoffelbåde stegt i ovn og til lammekølle, hvor dens dejlige aroma tager den ofte uldne smag af lam. Rosmarinkviste, der lægges på grillkullenes gløder, før et stykke kød steges, giver en herlig duft til kødet og omgivelserne

billeder-015

Peberrod ( Den er hentet i Gravlev Ådal)

Peberrod (Armoracia rusticana) er en flerårig urt med lange blade, der udvikler lange, kraftige, cylindriske rødder med skarp smag og lugt, der forårsages af et sennepsglykosid. Peberrod indeholder tre gange så meget C-vitamin som citroner, men med den kraftige smag er den nærmest at betragte som et krydderi i madlavningen. Den bruges bl.a. i sovse, i kryddersmør eller som pynt på smørrebrød.

billeder-016

Persille.

Som krydderi bruges den først og fremmest rå, som det pyntende og sunde grønne drys, til snart sagt alting. Undtaget er måske desserter og lignende. Den kan også koge/stege i sauce, gryderetter, fonde og suppe m.m. for smagens skyld, men det går voldsomt ud over nogle af vitaminerne.

billeder-017

Dild.

Dild er en er almindelig dyrket krydderurt og medicinplante, hvis unge finfligede, friske blade anvendes i salater og fiskeretter samt som garniture. Senere på sommeren anvendes de modne dildskærme som krydderi ved bl.a. syltning af agurker.

 

CitrintimianSidste nye kryddeurt er en Citrontimian som også er rigtig god i Gule Ærter. 

Billeder 007

Min Strandmalurt fra Læsø er snart i blomst, så skal der laves Kryddesnaps af den….

Billeder 001                       Efteråret nærmer sig, jeg har hængt et udvalg af mine kryddeurter til tørre,

                                            så de kan bruges i løbet af vinteren.

                                    

Krydderurtehaven 26-7-2011